Tempel Ridder Ordenen

topheader2

Single logo Knud Lavard 300

Tempel Ridder Ordens historie

Tidligere Ordensselskaber

 

Tempelriddernes segl

Navnet Tempel Ridder Ordenen er hentet fra middelalderens ridderorden Tempelherreorden (lat. Pauperes commilitones templique Salomonis, (den militæreog religiøse orden af Jerusalems tempels fattige Riddere)), der blev grundlagt i 1118 af Hugh af Payens og Godfrey af St. Omer sammen med seks andre riddere. Det var meningen at beskytte pilgrimme, der rejste under korstogene til Jerusalem og som derfor ofte blev overfaldet af banditter. Den nye orden fik pavelig bekræftelse under kirkemødet i Troyes i år 1128 og dens regler blev skrevet af mystikeren Bernhard af Clairvaux.

Overfor patriarken af Jerusalem, aflagde Ridderne de almindelige munkeløfter om lydighed, fattigdom og kyskhed, og lovede også, at i Guds navn at kæmpe for pilgrimme og de hellige steder i Palæstina. Navnet Tempelridderne var en henvisning til Ordenens oprindelige hovedkvarter i en del af det kongelige palads i Jerusalem, som grænsede op til Al'Aqsa Moskéen som ligger på den plads, hvor Salomons tempel lå ifølge overleveringerne.

Da korsfarerne mistede det Hellige Land i 1291 blev hovedkvarteret flyttet til Cypern. Med tiden blev Ordenen yderst velhavende og fik også stor politisk magt, som blev set på med ublide øjne af både verdslige og åndelige ledere. Den franske konge Philip den Smukke ønskede personligt at komme til ordenens rigdom og han formåede at arrangere det pavelige valg efter Pave Bonifacius, så da hans egen kandidat, Clemens V, blev valgt lod han i år 1307 alle Tempelherrerne i Frankrig arrestere, men fik også alle andre lande undtagen Portugal til at følge trop.
Blandt de anholdte var også Ordenens Grand Master Jacques de Molay, og han og de andre Tempelherrer blev under tortur afpresset "tilståelser" af påståede overtrædelser af loven.

Mange Tempelherrer blev henrettet ved brænding på bålet. Den sidste, der skulle brændes (ristet over en langsom ild) var stor MesterJacques de Molay. Da han besteg bålet, trak han alle de tilståelser tilbage, han tidligere havde givet under tortur, bedyrede Ordenens uskyld og påkaldte kong Philip den Smukke og pave Clemens V, til inden for et år at blive holdt ansvarlige for Guds domstol. Inden året var slut var Philip den Smukke og pave Clement V. begge døde.

Det nuværende Broderskab

Love purity fidelity

Den nuværende Tempel Ridder Orden foregiver ikke at være en historisk fortsættelse af den middelalderlige Tempelherreorden, men har optaget deres navn, og nogle af deres ydre attributter, og holder den højt i ære.

Tempel Ridder Ordenen i sin nuværende form stammer fra USA. I år 1840 startede seks håndværker i Baltimore det som skulle blive en enorm afholdsbevægelse, og som fik navnet Washington Bevægelsen. Denne bevægelse, som førte hundreder af tusinder af mennesker ud af alkoholmisbrug var meget løst organiseret. Dette førte til at en mere velordnet form blev eftersøgt og dette blev opnået ved at man i 1842 etablerede Ordensselskabet The Order of Sons of Temperance (Ordenen Afholdenhedens Sønner).

Den tog som sit motto, Kærlighed, Renhed og Troskab og antog som sit symbol den ligesidede trekant. Ganske snart opstod der i Sons of Temperance en søgen efter endnu mere avancerede former af ordensarbejde med grader, der svarede til Ordens motto. Arbejdet i denne retning begyndte i foråret 1845 og førte til den første særskilte forening, Marshall Temperance Fraternity (Marshall Afholdenhedens Broderskab) blev dannet. Senere blev navnet ændret til Templars of Honor and Temperance, nr. 1, og d. 5. december 1845 installeredes de første embedsmænd i dette tempel. Denne dag tæller siden da som Tempel Ridder Ordens indstiftelsesdag.

Til at starte med var Templars of Honor and Temperance kun åben for medlemmer af Sons of Temperance, men på et årligt møde i Cincinnati i 1849 blev det besluttet, at Orden ville være en uafhængig organisation uden nogen forbindelse med Moderordenen. I 1851 indførtes tre nye grader i Ordenen, og dermed arbejder templer i de grader, som stadig er gyldige. Ordenens virksomhed i USA aftog så småt og ophørte i sidste ende på et tidspunkt under eller kort efter anden verdenskrig.

Tempel Ridder Orden i de nordiske lande

Emil O. Johansson

Tempel Ridder Orden blev indført til Sverige af ingeniør Emil O. Johansson - og dermed de nordiske lande – Han var medlem af Ordenen i USA og i maj 1887 da han vendte tilbage til Sverige og sin hjemby Gränna, havde han fået fuldmagt af Ordenens ledelse i USA for at forsøge at oprette et Tempel i Sverige. Det første svenske Tempel, Alpha, nr. 1, blev oprettet den 26. oktober 1887 i IOGT-logen Tre Liljors lokale i Gränna. Fra Gränna spredte Ordenen sig til det nærliggende Jönköping, men også til Sundsvall og Härnösand. Det frø, som blev sået i Gränna, er siden vokset til et træ med grene i hele Skandinavien.

Ordenen blev således indført i Danmark i 1904, Norge 1922, Færøerne 1933, Island 1949 og Finland i 1952. På det årlige møde i Ordenens øverste styrende organ, Supreme Council, i USA 1938, blev det besluttet at tilbyde den skandinaviske Ordensgren at overtage den øverste ordensledelse. På det tidspunkt, havde Ordenen et par hundrede medlemmer i USA, mens de nordiske grene talte deres medlemmer i tusindvis, især fordi Ordens store fornyer, Oscar Eklund, løftede Ordenens arbejde i de nordiske lande til et indholdsmæssigt plan, som man aldrig havde oplevet i USA.

Oskar Eklund

Oscar Eklund blev Ordenens højeste embedsmand, Supreme Templar (senere Supreme Grand Master) eller som det hedder nu Højeste Stor Mester. Udviklingen af Ordenen i Norden har været meget succesfuldt og Ordenens lære har vist sig at være egnet til at tiltrække interesse fra mange mænd, der er på udkig efter højere etiske standarder for deres levevis.

Tempel Ridder Ordenens' indførelse i Danmark

En tilfældighed førte i sin tid Tempel Ridder Ordenen fra dets hjemland USA til Sverige i 1887, og det kan vist også siges, at det var en tilfældighed, at Tempel Ridder Ordenen i 1904 kom til Danmark. Ved en nordisk afholdskongres i København i sommeren 1904 deltog blandt andet, tre svenskere, der alle var medlemmer at RT Molay i Ängelholm, nemlig: J. Agrell, A. P. Wulff og C. A. Tengvall. Under opholdet i København kom de ved denne lejlighed i forbindelse med daværende mejeriejer Peter Jensen, der da var 39 år gammel og stærkt interesseret i såvel afholdsbevægelsen som i andre ting, der kunne medvirke til at højne de sociale og moralske forhold. De tre svenske TR brødre forsøgte at interessere Peter Jensen for Tempel Ridder Ordenen og fortsatte deres bearbejdelse af ham både gennem korrespondance og ved senere besøg i København, og deres energi kronedes med det resultat, som vi mindes med stor glæde og taknemlighed.

 

Peter Jensen  B. G. Bense

Den 28. august 1904 drog Peter Jensen og en ven at ham G. B. Bense til Ängelholm og blev optaget i RT Molay. Indvielsen gjorde et stærkt indtryk på dem, og de var meget opsat på at arbejde videre hjemme i København. I løbet af meget kort tid lykkedes det dem at samle 20 stiftere, og man fremsendte ansøgning til det svenske Stor Tempel om stiftelse. Denne blev fastlagt til Den 4. december 1904. Indstiftelsen foretoges af daværende SM br. Oskar Eklund assisteret af en del svenske brødre. 

Hermed var det første danske Tempel indstiftet Tempel Ridder Ordenen var kommet til Danmark 59 år efter dens indstiftelse i USA 1845 og 17 år efter indførelsen i Sverige i 1887.

Overordentlig hurtigt fik man virkelig stil over receptionerne, og lysten til at fortsætte arbejdet i de højere grader meldte sig, og det var med stor glæde, at man den 9. maj 1905 fik meddelelse fra Stor Templet for Sverige, Danmark og Norge om, at Knud Lavard ville blive ophøjet til Væbner Tempel. Det skete den 30. AUGUST 1905, der altså blev den næste historiske dato i TRO's udviklingshistorie. Man fik en del nye brødre med i arbejdet, men desværre måtte man ved udgangen at 1906 overføre en del brødre til passivlisten og ved udgangen at 1908 sluttede man 4 års arbejde med det samme antal brødre, som ved stiftelsen nemlig 20. 

Peter Bjarne

Peter Bjarne havde overtaget Mesterpladsen i 1907 og giver i en udtalelse bl.a. følgende beskrivelse at forholdene: Det var som en march en sludfuld efterårsdag hen ad en opblødt landevej og fortsætter senere: Uden orden i kolonnerne lister man sig frem, men kun enkelte ser man vandre støt og roligt lige midt på vejen og med blikket rettet mod det fjerne mål at drage deres kammerater med sig under deres regelmæssige fremmarch. Ved indgangen til 1910 stadig med Peter Bjarne som M. var der kun 15 aktive brødre tilbage. 

Den utrolige tillid og overbevisning om, at Tempel Ridder Ordenen måtte have en eksistensmulighed i Danmark, der besjælede disse 15 mænd med br. Peder Bjarne i spidsen gav dem den tro og det mod, der skulle til for at holde ud, og de fik lønnen, idet man i løbet af 1910 havde det held at få en betydelig tilgang, så man kunne slutte året med 60 aktive brødre. Knud Lavards fremtid var hermed sikret og ført ind i sådanne baner, at man virkelig fik plan over arbejdet. Man flyttede til større lokaler og året må absolut betegnes som gennembrudsåret For Tempel Ridder Ordenen i Danmark. 

De efterfølgende par år blev præget af fortsat fremgang, og man satte alt ind på også at gøre den finansielle stilling så betryggende som mulig.

Spørgsmålet om at få Knud Lavard ophøjet til Ridder Tempel var allerede på et meget tidligt tidspunkt fremme, nemlig i 1905 og 1906, men tanken blev af pekuniære grunde skrinlagt. Med de gode arbejdsforhold der i 1912 var skaffet og med den stadig stigende interesse for arbejdet blev man så enige om at søge tanken realiseret, og efter at forskellige brødre havde fået tildelt nogle af riddergraderne, og fornøden tilladelse var opnået fra SM br. Oskar Eklund, blev det fastlagt at Knud Lavard skulle ophøjes til RIDDER TEMPEL DEN 7. DECEMBER 1913.

Ophøjelse til RT

Det var en stolt dag, da Templet fik sin ridderophøjelse, og man efter 9 års kamp og strålende indsats faktisk satte kronen på værket. Efter at "Knud Lavard" var blevet ophøjet til Ridder Tempel, var Ordenen i Danmark direkte underlagt Stor Templet i Sverige, i modsætning til tiden før 7. december 1913, hvor RT Molay var VT Knud Lavards overordnede Tempel. 

Det er derfor nu naturligt i korte træk at se på arbejdet med at føre Ordenen videre ud over Danmark. Desværre kom verdenskrigen i 1914 og lagde en dæmper på arbejdet, og dertil kom, at den meget aktive br. Peter Bjarne i 1916 flyttede til Aarhus, men heldigvis havde man fået samlet en flok trofaste og gode brødre med stor lyst til at udøve den gerning, der forelå. 

A. C. J. Rosenberg

Som ny M. valgtes br. A. C. J. Rosenberg, der ved den officielle afsked med br. Peter Bjarne d. 30. juli 1916 blandt andet udtalte om br. Peter Bjarne: "Han forstod at give møderne både historisk og åndeligt indhold især ved sine skriftlig formede indlæg og foredrag, og han forstod at tilrettelægge sit stof med eftertanke. Men det er ikke nok hermed, man mærkede, at hans varme hjerte var med i arbejdet, og at han både beundrede sin orden og elskede sit Tempel, hvis levnedsløb under hans ledelse blev noget nær eventyrligt, når man betragter dets første leveår. For br. Bjarne og de øvrige brødre fra Templets start havde det været en kamptid, hvor netop han og de andre Øvede deres manddoms store dåd. Men det var alligevel br. Bjarne som lederen med det største ansvar, der ofte med lune, ofte med harme, men altid med levende interesse varetog sin mestergerning, og han var den bedste fører i Templets livskamp."

 

Damemøde 1923